30/11/2022

Ugentlig Markedsrapport 2022 - Uge 47
Markedsrapport

Set fra forhandlernes perspektiv, var der flere positive tendenser at spore i udviklingen på brugtbilmarkedet i sidste uge. Dels var det første gang i fire måneder, at antallet af biler faldt, dog blev udbuddet kun marginalt reduceret, men man skal huske på, at udbuddet i visse uger er steget med op mod 1.000 biler.

Isoleret set holdt alle drivlinier sig på niveau bortset fra plug-in hybriderne, der faldt 200 stk. i antal. Samtidig faldt antallet af prisrettelser for første gang i fire uger i antal til under 3.000, og for de meget omtalte elbiler, så var niveauet af prisrettelser det laveste i ti uger med lige over 600 elbiler, der blev rettet ned i pris. Her toppede omfanget af prissænkninger i uge 41 med over 840 elbiler, der blev sat ned i pris.

Det generelle omfang af prisrettelser andrager altså omkring fem procent af udbuddet, og det er fortsat højt, sammenlignet med markedsforholdene i 2019 og starten af 2020, hvor der ugentligt blev rettet omkring to procent af bilerne ned i pris.

Oversigt over prisrettelser for elbilerne i tre prissegmenter:
300.000 - 399.999 kr.: 119 (122)*
400.000 - 499.999 kr.: 204 (248)*
500.000 - 599.999 kr.: 129 (149)* *

Antal rettelser i ugen før Elbilerne blev i snit sat 15.589 kr. ned i snit.

 

Gør din hverdag simpel, nu
Kom i gang
Mere end 2000 bilforhandlere er allerede igang
Bilinfo Logo
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os her.