Ugentlig Markedsrapport 2022 - Uge 7 – det danske bilmarked

23.02.2022
For første gang er der flere elbiler til salg på Bilbasen end plug-in hybrider. Gennem hele 2021 har udbuddet af begge drivlinier været stigende, men plug-in hybriderne steg mest frem mod september sidste år, hvor der var over 4.000 til salg. Det antal stagnerede herefter og har holdt sig stabilt, mens udbuddet af elbiler efterfølgende er steget, og nu altså har overgået bilerne med en kombination af elmotor og diesel/benzinmotor. 
Derudover fortsætter tendenserne fra de foregående uger. Efter et lille løft i det samlede antal biler i uge 6, så faldt det igen sidste uge og er igen under 50.000 biler. Derfor er det ikke overraskende, at de øvrige nøgletal fortsætter trenden, bl.a. fordi antallet af besøgende på Bilbasen fortsat holder et meget højt niveau.
En sidste kommentar hidrører de første produktionstal for 2022 for antallet af nye biler, der kommer ud fra fabrikkerne i Asien, USA og Europa, og de viser, at produktionen er rekordlav pga leveringsproblemer i produktionen, og det understreger, at vi skal have forventninger til et 2022, hvor udbuddet vil være lavt. Det vil formodentlig også desværre fortsætte ind i 2023.
Markedsindsigter fra AUTOproff for uge 7: 
AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:
Prisindekset for uge 7 steg en smule til indeks 111. Udbuddet af B2B biler er lidt højere end i uge 6 på indeks 109. Selvom uge 7 har været præget af vinterferie, og der ikke har været så meget trafik på vejene om morgenen, så har der været fart på bilhandlerne på B2B markedet. Februar tegner til at blive en stor måned på B2B til trods for leveringsvanskeligheder flere steder. 

UDBUD/EFTERSPØRGSEL:
Der er fortsat pres på alle led i kæderne for at skaffe brugte biler. Der er stadig færre biler på vej ind da mange forhandlere har store uforløste ordreportefølje. Der importeres forsat rigtig mange biler og vores crossboarder salg er nu på over 25%. Der er fortsat stor fokus på at opkøbe hybrid og elbiler på auktionerne. Ligeledes er det værd at bemærke hvor stor forskel der er på supplychain udfordringerne fra mærke til mærke, i det nogle mærker fortsat får udleveret biler.

GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:
Ferieungen har lokket mange kunder dels ud og se på bil, men også ind og søge efter biler på internettet samt for at få deres egen bil vurderet. Det betyder også et stigende online aktivitet fra forbrugere som vil handle bil online. Derfor er der fortsat stigende aktivitet i markedet og god kundetrafik, hvilket betyder at vores aktivitet på antallet af garantipriser ligger højt. Vi er derfor som i sidste uge oppe i et højt og stabilt indeks 142.