Ugentlig Markedsrapport 2022 - Uge 21 – det danske bilmarked

02.06.2022
Der er ikke nogen ensartet udvikling på brugtbilmarkedet i øjeblikket. Elbilerne er ekstraordinært efterspurgte med baggrund i de stigende priser på benzin og diesel. På trods af et højt antal nyoprettede salgsannoncer, så er vi tæt på et udbud under 3.000 biler, hvilket er det laveste i ni måneder. Samtidig er antallet af plug-in hybrider på vej ned, især drevet af efterspørgsel af plug-in hybrider i prisklasserne op til 350.000 kroner. Dyrere plug-in hybrider har fortsat stigende liggedage.
For benzin- og dieselbilerne gælder det, at udbuddet af de små benzinbiler fortsat falder, mens alle andre typer har et stabilt udbud.