Ugentlig Markedsrapport 2022 - Uge 19 – det danske bilmarked

30.05.2022
Uge 19 var en stabil uge på brugtbilmarkedet. Der blev solgt et solidt antal biler, og derfor faldt udbuddet af biler ned til 49.500. Der bliver solgt biler i alle prisklasser i alle segmenter, og der er fortsat høj interesse for de nyere brugte elbiler. 
Med baggrund i ovenstående er det fortsat bekymrende, at udbuddet af nyere mikrobiler, MPV'er og SUV'er er stærkt begrænset. Priserne er af den årsag høje, og de bliver alligevel solgt. Problemet er, at der ikke kommer nye relevante biler ind i salgslokalerne som erstatning for de solgte.