Ugentlig Markedsrapport 2022 - Uge 12 – det danske bilmarked

30.03.2022
Efterspørgslen efter brugtbiler holder niveau. Det viser nøgletallene for sidste uge, og dermed fortsætter tendenserne fra starten af 2022. Den drivlinie, der viser størst fremgang er fortsat elbilerne. Udbuddet af dem er fortsat faldende, men et højt antal nyoprettede elbiler til salg medfører, at udbuddet ikke falder så meget som i de forgående uger. Samtidig er det interessant at se, at nyere benzinbiler fortsat stiger i udbud. Det er et segment, som også er meget efterspurgt af forbrugerne.