Ugentlig Markedsrapport 2021 - Uge 34 – det danske bilmarked

02.09.2021

Det er helt rigtigt set, når forhandlerne satser på plug-in hybrider i øjeblikket. Søgningerne er stigende, og liggedagene er faldende. Igennem hele 2021 har udbuddet på trods af den store interesse været stigende, og vi rundede i sidste uge et udbud på 4.000 plug-in hybrider, men det ser på ingen måde ud til, at markedet er mættet. Faktisk er forøgelsen af udbuddet af plug-in hybrider den primære årsag til, at antallet af brugte biler samlet er stigende i øjeblikket. Omvendt er antallet af elbiler kun marginalt stigende.

Næste uge vender månedsrapporten tilbage i den klassiske form, men allerede nu kan vi afsløre, at omsætningen af brugte biler fortsat holder et højt niveau.
 

Markedsinput fra AUTOproff for uge 34, 2021:

AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:
Uge 34 har været en travl uge for B2B salget. Prisindekset lå i sidste uge på indeks på 106, en smule over niveauet for uge 33, og udbuddet af B2B biler er faldet med 2% point i forhold til sidste uge til indeks 102.

UDBUD/EFTERSPØRGSEL:
Der er pres på alle led i kæderne for at skaffe brugte biler, og det kan være svært at finde nok. Det betyder, at der handles mange biler over landegrænserne, hvilket går begge veje dvs. både ind og ud af Danmark. Der er fortsat stor søgning på opkøb af udenlandske biler. I B2B segmentet mærker vi stor fokus på at opkøbe hybrid og el biler på auktionerne. Det mærkes tidligere at der udleveres færre nye biler og dermed kommer der færre indbytningsbiler ind.

GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:
Vi mærker en stigende aktivitet og fokus fra forhandlere, importører og platforme for at have et stærkt digital setup på C2B. Derfor er der fortsat stigende aktivitet i markedet og god kundetrafik, hvilket betyder at vores aktivitet på antallet af garantipriser ligger højt. Vi er derfor som i sidste uge oppe i et højt og stabilt indeks 139 for den forgangne uge.