Ugentlig Markedsrapport 2021 - Uge 3 – det danske bilmarked

27.01.2021

Sidste uge var den første med et bemærkelsesværdigt antal af prisnedsættelser i blandt premiumsegmentet. Prisudviklingen i de enkelte segmenter tager udgangspunkt i , at indeks 100 er lig med gennemsnittet for Q4 2020.

For biler i prisklassen 300.000 til 500.000 kr. er prisindekset nede i 96,2, og for de relevante plug-in hybrider i prisklassen er prisindekset 95,8.

Det generelle prisindeks er i 99,7. Der blev rettet tæt på 2.300 biler ned i pris i sidste uge. Af dem var 801 fra Audi, BMW, Mercedes og Volvo. Dermed andrager antallet af prisrettelser, fra de tre mærker væsentlig større andel, end deres andel af den totale mængde biler til salg.

Som i foregående uge er det ikke kun plug-in hybrid-modellerne, der rettes ned i pris. Det samme sker for andre drivlinier på modellerne.

Sidst men ikke mindst er det værd at notere, at så snart bilerne bliver over 36 mdr., så er der stort set ikke prisrettelser, der kan direkte kan linkes til prisjusteringerne som følge af L129.

I korte træk: Der var 716.000 besøgende i uge 3, dermed holdt antallet af besøgende et solidt niveau, sammenlignet med uge 2. Udbuddet steg marginalt til 57.800 forhandlerbiler, liggedagene holdt níveau på 57 dage i snit, og antallet af prisrettelser – tæt på 2.300 holdt et stabilt leje.

 

Markedskommentar fra Autoproff for uge 3 2021

AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:
Prisindekset er steget en smule fra sidste uges indeks 104 til indeks 105. Årsagen er som i sidste uge, at udbuddet af brugte B2B biler falder, grundet de faldende udleveringer af nye biler. Faldet på premiumbilerne,  som mærker effekten af offentliggørelsen af de nye priser på flere pluginhybridmodeller er fortsat tydeligt.

UDBUD/EFTERSPØRGSEL:
Der er god efterspørgsel efter brugte B2B biler, men det lavere udbud som følge af de manglende nybilsudleveringer betyder et skævt forhold mellem udbud og efterspørgsel.

GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:
Muligheden for, at man nu må booke prøvekørsler hos kunderne eller på et neutralt sted har fået antallet af garantiprisforespørgsler op på vores normale niveau, og i den forgange uge har vi været oppe på indeks 100. Der er ligeledes et øget antal vurderinger på de C2B sites, som vi supporterer, hvilket viser at privatkunderne er i markedet, men blot i form af digital tilstedeværelse.