Ugentlig Markedsrapport 2020 - Uge 46 – det danske bilmarked

19.11.2020

Nu er der gået ni uger siden regeringen fremlagde forslaget til nye registreringsafgifter, og det virker umiddelbart ikke til, at en afklaring er nært forestående. På brugtbilmarkedet var aktiviteten i sidste uge – uge 46 – stabil, om end det skal noteres, at udbuddet af brugtbiler steg for første gang i lang tid.

Der kommer fortsat, et pænt antal nærmest nye elbiler til salg, alene i sidste uge var det 120 nyere elbiler, og så er der stigende udbud bl.a. SUV-modellerne og i firmabilklassen. På anden side fortsætter mikro-, mini- og MPV-modellerne med at falde i udbud, og for de to mindste klassers vedkommende er der kun 40 % til salg sammenlignet med for fem måneder siden.