Ugentlig Markedsrapport 2020 - Uge 43 – det danske bilmarked

28.10.2020

Det var et lille løft, i antallet af besøgende på Bilbasen i sidste uge, og samlet set steg omsætningen af brugte biler også, sammenlignet med uge 42. Prisrettelserne holder et lavt niveau, ligesom liggedagene er stabile.

Et par interessante noter om udbuddet af biler. For første gang var der, over 1.000 brugte elbiler til salg på Bilbasen. Antallet af udbudte brugte elbiler, er steget med omkring 100 stk. om ugen gennem oktober måned.  Det interessante er, at det primært er biler fra 2019 og 2020, der stiger i antal. Der er eksempelvis 374 elbiler fra modelår 2020 til salg.

Samtidig er der færre dieselbiler med euronorm V-dieselmotor til salg. Udbuddet for to år siden, var godt 13.000 biler med euronorm V-dieselmotor. Men for første gang, faldt antallet af udbudte biler af denne type, til under 9.000 stk i sidste uge.