Ugentlig Markedsrapport 2020 - Uge 32 – det danske bilmarked

13.08.2020

Det tager i snit under 60 dage, at sælge en brugtbil i øjeblikket. Isoleret set tager de mest omsatte biler endnu kortere tid – omkring 45 dage. Og for de mest populære modeller, herunder elbiler og plug-in hybrider er liggedage under 14 dage, ikke et særsyn.

Det er bemærkelsesværdigt, at udbuddet steg marginalt i uge 32 sammenlignet med de foregående fem uger, men der er ikke tale om, at udbuddet vokser drastisk – tværtimod. Det ses også i forhold til prisrettelserne, der er på et meget lavt niveau i øjeblikket. Der ingen tegn på markante stigninger i udbuddet i den kommende tid, men vi forventer en lille forøgelse af antallet af brugte biler til salg.