Markedsrapport december 2021 – det danske bilmarked

12.01.2022
Overordnet så var 2021 præget af faldende udbud, og da efterspørgslen holdt et højt niveau, så medførte det stigende priser, så gennemsnitsprisen på en brugtbil steg fra 155.000 kr i 2020 til 170.000 kr i 2021. Mikrobiler, MPV-modeller og SUV-modeller er steget mest med prisstigninger på over 20%.
Tommelfingerreglen er, at jo nyere bil, jo højere prisstigning. Elbiler og plug-in hybriderne faldt i pris frem til september måned, og fra oktober steg de også i pris således at en brugt elektrisk bil steg 6,9% i pris i årets sidste to måneder. Liggetiderne for de brugte biler er også en bemærkning værd. De hurtigst omsatte brugte elbiler og plug-in hybrider er under én uge om at blive solgt, mens det største fald er faktisk en Euro 5 dieselbil, der stort set var usælgelig i 2020 med liggedage på over 130 dage, ved udgangen af 2021 var en tilsvarende dieselbil 68 dage om at blive solgt.
I de snart 25 år, som undertegnede har fulgt brugtbilmarkedet er der aldrig registreret så store forandringer år fra år, og faktisk i løbet af året end det er set i 2021. Forandringer sket for alvor først fra marts og frem.