Vigtigt nyt i Bilinfo: De nye lovkrav om prismærkning er nu trådt i kraft

03.04.2018

I dag er der sket nye ændringer i Bilinfo, på Bilbasen, DBA, din forhandlerhjemmeside, hvis du har sådan én, samt andre steder, hvor Bilinfo annoncerer. Alle kundevendte dokumenter og platforme er opdateret, så du nemt kan efterleve de nye regler om prismærkning.

Dette har vi ændret for dig

Dine priser fremgår nu som én annonceret pris

Du skal fra i dag af oplyse detailpris / pris uden afgift / engrospris og leveringsomkostninger, som én samlet annonceret pris på alle kundevendte platforme og dokumenter, da det ifølge de nye lovkrav skal være nemmere for forbrugeren at gennemskue den reelle købspris. Vi har derfor, som en hjælp til dig, opdateret priserne på dine nuværende køretøjer, så detailpris og leveringsomkostninger nu fremgår som én annonceret pris på Bilbasen, DBA, din forhandlerhjemmeside og prisskilte.

Fremover, når du opretter en bil eller et andet motorkøretøj i Bilinfo, skal du blot opgive detailpris / pris uden afgift / engrospris. Så sørger systemet automatisk for, at dine leveringsomkostninger bliver lagt oveni prisen, hvorefter du vil se, hvad din samlede annoncerede pris er. Det er muligt at rette skæve priser til samt dine leveringsomkostninger, hvis ikke du er tilfreds med den annonceret pris som vises.

*Slutsedlen er dog undtaget de nye regler. Her vil detailprisen og leveringsomkostningerne fortsat fremgå som to separate priser, da det er nødvendigt at kende leveringsomkostningerne for at kunne specificere den korrekte moms.

Årgang er blevet ændret til 1. reg. år

Modelår anses ifølge de nye regler ikke længere som en præcis nok indikator for bilens alder. Derfor anvendes 1. reg. år fremover som den primære oplysning, suppleret af produktions- og modelår.

Som noget nyt skal du fremover oplyse produktionsmåned og -år i de tilfælde, hvor du kender det eller burde kende det. I praksis kan det være svært at fremskaffe produktionsåret, da denne information ikke fremgår af officielle registre. Vi opfordrer jer til at oplyse det, såfremt I kender det eller burde kende det, for at være i overensstemmelse med loven, selvom vi er klar over, at der hviler et urimeligt pres på jeres skuldre. Vi har, i samarbejde med Dansk Bil Forhandler Union (DBFU), påpeget problemstillingen overfor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som på baggrund af denne dialog, nu har besluttet at lægge vægt på de praktiske udfordringer i kommunikationen over for forbrugerne for at minimere eventuelle misforståelser mellem jer og forbrugerne. 

Læs mere om Bilinfos dialog med DBFU i artiklen fra Motomagasinet her 

Som følge af de nye regler, fremgår 1. reg. år nu sammen med produktions- og modelår på nedenstående dokumenter i Bilinfo.net samt platforme, hvor du annoncerer. Du skal blot tilføje produktionsår, resten er automatisk blevet opdateret for dig.

• Køreseddel
• Tilbud
• Slutseddel
• Købsaftale
• Lejekontrakt
• Prisskilte

Dette skal du selv gøre:

• Ret evt. skæve priser til på dine nuværende biler, som du selv ønsker dem – bil for bil
• Tilføj produktionsmåned og -år i de tilfælde, hvor du kender det eller burde kende det
• Print nye prisskilte med dine tilrettede priser

Vi kommer desværre ikke udenom, at du og dine kollegaer vil få lidt ekstra at lave de næste par dage. Heldigvis er det nemt at rette de nye informationer til i Bilinfo, da alle vores systemer og platforme snakker sammen. Du behøver blot at ændre informationerne én gang for hver af dine biler under ‘egne biler’ i Bilinfo.net, hvorefter ændringerne automatisk slår igennem i vore andre systemer og platforme.

Ret dine informationer til med det samme

 

Print nye prisskilte til dine biler - nu også med finansering

Prisskilte, som du finder i Bilinfo.net og Classic, er opdateret, så de overholder de nye lovkrav.

Som noget nyt kan du printe prisskilte med finansieringsforslag i Bilinfo.net. Det kan forhåbentligt spare dig tid, da du ikke længere behøver at åbne Classic for at gøre dette.

Forhandlerprisskilte ligger klar i Bilinfo Classic

Vi har været i kontakt med de forhandlere og partnere, som har deres egne prisskilte i Bilinfo Classic. Vi har opdateret de prisskilte, hvor ejerne ønskede det – og er du én af dem, kan du stadig finde dit nu opdaterede prisskilt i Bilinfo Classic.

De resterende prisskilte er enten blevet fjernet, eller også har vi gjort opmærksom på, at de ikke længere overholder gældende regler.

Har du husket...

...at, du også skal opdatere dit øvrige salgs- og markedsførringsmateriale, der ligger udenfor Bilinfos regi?

Fx...
• Egen hjemmeside, hvis ikke du har en forhandlerhjemmeside fra Bilinfo
• Andre annonceringsplatforme – som ikke er DBA, Bilbasen eller andre steder, hvor Bilinfo annoncerer
• Annoncer i aviser, fagblade, radio eller på TV
• Salgsbrochurer
• Bannerreklamer
• Sociale medier

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundeservice på e-mail eller telefon 96 19 44 00.

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold Læs mere

Luk