Efterlysning: Har du den bil, der stikker af?

07.05.2018

Nu går Bilbasens redaktion på jagt efter nogle af Danmarks sjoveste, skæveste, fineste og fedeste biler. Har du en fantastisk bil holdende, som elsker opmærksomhed, så læs mere om projektet lige her.

undefined

Knap 200.000 så med, da Bilbasens redaktion besøgte tre forhandlere på Fyn og testede biler med en pris på højst 10.000 kroner. Nu er Anders, Ebbe og Esben klar til nye eventyr, og denne gang har de sat sig for at finde frem til Danmarks mest spændende biler. Til det har de brug for din hjælp!

Hvis du har en bil, der har noget særligt at byde på, og som du gerne vil have vist frem for Bilbasens 75.000 Facebook-følgere, så er det nu, du har chancen.

 

Informationer og krav

Der skal være noget særligt ved bilen, fx ekstremt mange eller få kilometer på tælleren, masser af hestekræfter, en skør lakering, overvældende luksus, en sjælden model eller noget helt syvende. Den skal altså kort sagt ”stikke af” på et eller flere parametre.

  • Du skal være villig til at låne den ud i nogle timer, så vi kan lave filmoptagelser med den
  • Bilen skal kunne køre – og vi skal kunne køre på offentlig vej med den
  • Bilen behøver ikke være til salg på Bilbasen
  • Optagelserne foregår som udgangspunkt i Jylland og på Fyn d. 24.-25. maj
  • Optagelserne foregår som udgangspunkt på Sjælland, Lolland og Falster d. 19.-20. juni

Hvad får du ud af det?

  1. Videoerne på Bilbasens Facebook-side får som regel mere end 100.000 visninger, så du får en unik mulighed for at vise din bil til et stort publikum
  2. Hvis bilen er til salg på Bilbasen, sørger vi for at linke direkte til salgsannoncen, så potentielle købere let kan finde den
  3. Hvis bilen ikke er til salg, linker vi gerne til din forhandler-profil på Bilbasen, så potentielle kunder kan se, hvilke andre biler du har til salg

 

Har du et oplagt bud på en bil, som du har lyst til at låne ud? Så skriv til Bilbasens redaktør Esben Skrumsager på eskrumsager@ebay.com. I emnefeltet skriver du ”Se min bil”, og sammen med et par billleder eller et link til en salgsannonce må du meget gerne skrive, hvad der er særligt ved lige nøjagtig den bil.

Vi melder tilbage senest ugen før optagelserne, når og hvis vi lægger vejen forbi din butik.

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold Læs mere

Luk