22/8/2023

Ugentlig Markedsrapport 2023 - Uge 33
Markedsrapport

For et år siden begyndte prisfaldene

For ét år siden så vi de første tegn på, at prisudviklingen for brugte biler i almindelighed og i særdeleshed for elbiler stagnerede. Og i den efterfølgende uge så vi starten på de prisfald på især elbiler, der har varet ved uafbrudt siden. I dag er den annoncerede pris for en elbil i gennemsnit 96.000 kroner lavere end sidste år på samme tidspunkt.

Brugtbilmarkedet er en uhomogen størrelse, hvilket understreges af prisindekset for motortyper/drivlinier opgjort nedenfor. Der er tale om indekser for alle biler der er op til 96 måneder gamle:

Prisindekser (H1 2015=100)
Overordnet 96,4
Benzinbiler 99,2
Dieselbiler 98,3
Plug-in hybrider 92,2
Elbiler* 80,5
*Q4 2021=100

Overordnet får forbrugerne fortsat meget bil for pengene, når de køber brugte biler, og dét er en af årsagerne til, at markedet samlet indtil videre ligger 3,2 procent over samme periode sidste år, og at for hver gang der sælges en ny bil* til en privatperson, så sælges der 6,6 brugte biler.
*privatleasing ikke indregnet, der er kun tale om rene handler.

Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fire prissegmenter:
200.000 - 299.999 kr.: 55 (69)*
300.000 - 399.999 kr.: 79 (94)*
400.000 - 499.999 kr.: 138(161)*
500.000 - 599.999 kr.: 102 (143)*
* antal rettelser i ugen før

Elbilerne blev i snit sat 13.408 kr. ned

Gør din hverdag simpel, nu
Kom i gang
Mere end 2000 bilforhandlere er allerede igang
Bilinfo Logo
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os her.