8/12/2023

Månedsrapport - November 2023
Månedsrapport

De positive tendenser fortsætter

Danmarks Statistik har netop offentliggjort de konsoliderede data for bilhandlen i Danmark i november måned, og med hele 46.636 transaktioner, så fortsætter brugtbilmarkedet de positive tendenser, der faktisk har præget hele 2023 i forhold til markedets volumen. Samlet er der foretaget 542.879 transaktioner i januar til november i år mod 522.309 i samme periode sidste år, en stigning på 3,8 procent.

En af de afgørende årsager til det solide aktivitetsniveau er prisudviklingen på brugtbilmarkedet, hvor prisniveauet holder en let faldende trend på grund af prisnedsættelser på elbiler og dieselbiler. Indekset for november endte på 93,5, mens det isoleret set endte på 73,2 for de brugte elbilers vedkommende.

December måned er historisk set den periode på året, hvor omsætningen på brugtbilmarkedet er lavest, men umiddelbart tegner det til, at årets samlede handel med brugte biler ender på et niveau lige over 2020, der var det næstbedste brugtbilår nogensinde målt på omsætningen af biler, kun overgået af 2021. 

Kilder: Statistikbanken.dk (tabel: BIL6: Nyregistreringer, brugtvognshandel og bestand mv efter køretøjstype og enhed) og Bilinfo/Bilbasen.
Gør din hverdag simpel, nu
Kom i gang
Mere end 2000 bilforhandlere er allerede igang
Bilinfo Logo
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så kontakt os her.