1/9/2026
Først en invitation til vores webinar d. 10. september kl. 10.00.
Bilmarkedet er på få måneder vendt på hovedet. Efter fald i priserne på brugte elbiler siden august 2022, så stiger de nu i pris. Derfor inviterer vi dig til webinar hvor vi kigger nærmere på hvad der er sket i 2026, og hvilken retning markedet bevæger sig med baggrund i indsigter fra de store europæiske markeder.
Du kan tilmelde dig her: https://vend.webinargeek.com/nye-tider-pa-bilmarkedet-markedsstatus-q3-webinar-1
Efter relativt store udsving i priser og udbud på brugtbilmarkedet i foråret og hen over sommeren, er der indtruffet en form for stabilitet i de seneste tre uger. Udbuddet er steget marginalt uge for uge, men der er ikke tale om store forandringer. Det samme er tilfældet for liggetiderne helt overordnet og i forhold til lagerdagene for elbilerne.
Prisudviklingen er ligeledes stabiliseret. Efter fald frem til starten af marts, og herefter markante stigninger har priserne - herunder antallet af prisrettelser - holdt sig på et stabilt niveau de seneste fire uger, og følger helt overordnet udbudsforandringerne, forstået på den måde, at antallet af prisjusteringer følger i takt med udbudsstigningerne.
Oversigt over prisrettelser for elbilerne i seks prissegmenter i uge 35:
Nedsættelser
50.000 - 99.999 kr.: 88 (81)*
100.000 - 199.999 kr.: 192 (179)*
200.000 - 299.999 kr.: 179 (174)*
300.000 - 399.999 kr.: 167 (159)*
400.000 - 499.999 kr.: 141 (121)*
500.000 - 599.999 kr.: 84 (79)*
*antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 8.802 kr. ned.
