1/7/2025
Fortsat solid omsætning på brugtbilmarkedet
Der er fortsat let faldende priser på det danske brugtbilmarked. Det ses i antallet af prisrettelser for alle fire drivlinier, men især for elbilerne, der generelt har stået for halvdelen af prisnedsættelserne i først halvdel af året, og det var ligeledes tilfældet i uge 26.
De øvrige nøgletal er stabile, og dermed er der udsigt til en solid stabil omsætning på brugtbilmarkedet.
Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fem prissegmenter i uge 26:
100.000 - 199.999 kr.: 305 (334)*
200.000 - 299.999 kr.: 319 (359)*
300.000 - 399.999 kr.: 302 (354)*
400.000 - 499.999 kr.: 365 (398)*
500.000 - 599.999 kr.: 329 (365)*
*antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 9.634 kr. ned.