17/3/2026
Brændstofspriserne driver interessen for elbiler op
Der er naturligvis stor fokus på de stigende brændstofpriser i øjeblikket, og det ses på søgningerne efter elbiler, der i sidste uge steg med ni procent. Dermed står de elektrificerede brugtbiler for 58% af søgningerne på Bilbasen, mens diesel- og benzinbilerne står for 42%.
Gennem de seneste tre år er antallet af søgninger efter elbiler steget markant, og marts 2025 blev elbilerne de mest søgte. Med stigningen i sidste uge accelereres udviklingen, og en elbil får nu i snit 4,5 flere søgninger end benzinbilerne.
Drivliniernes andele af søgningerne på Bilbasen, uge 11:
Elbiler: 53%
Plug-in hybrider: 5%
Benzinbiler: 31%
Dieselbiler: 11%
Udviklingen i de fire nøgletal i markedsrapporten følger tendenserne for de foregående uger i form af færre prisrettelser, højt antal besøgende, stabile liggedage og faldende udbud af brugte biler.
Oversigt over prisrettelser for elbilerne i fem prissegmenter i uge 11:
50.000 - 99.999 kr.: 70 (71)*
100.000 - 199.999 kr.: 405 (378)*
200.000 - 299.999 kr.: 432 (381)*
300.000 - 399.999 kr.: 451 (345)*
400.000 - 499.999 kr.: 432 (361)*
500.000 - 599.999 kr.: 311 (255)*
*antal rettelser i ugen før
Elbilerne blev i snit sat 8.874 kr. ned
