Ugentlig Markedsrapport 2022 - Uge 22 – det danske bilmarked

08.06.2022
Benzin- og dieselprisernes voldsomme stigninger får danskerne til at købe elbiler og plug-in hybrider i større omfang end tidligere. For første gang siden august 2021 er udbuddet af brugte elbiler under 3.000 biler til salg. Dét på trods af, at forhandlerne i de seneste uger har sat et højt antal til salg. Udbuddet kan ikke følge med efterspørgslen. Det samme gælder for plug-in hybriderne, hvor udbuddet er reduceret med 14% på fire uger. For begge drivlinier gælder det, at jo nyere bilerne er, jo større er efterspørgslen. Omvendt handles der færre benzinbiler i øjeblikket, mens interessen for dieselbilerne holder et stabilt niveau. 
Så snart de officielle data for handlen med biler for maj måned foreligger, så offentliggør vi månedsrapporten, hvor der analyseres på de enkelte drivliners efterspørgsel afhængig af alder.