Ugentlig Markedsrapport 2022 - Uge 20 – det danske bilmarked

30.05.2022
På trods af faldende forbrugertillid igen i maj, så fastholder brugtbilmarkedet momentet i uge 20, og et view ud over de fire nøgletal bekræfter stabiliteten. Det er især lavemissionsbilerne, der har bilkøbernes interesse, og det bekræftes af en totaløkonomisk analyse, som Bilbasen har lavet, der viser, at med de stigende priser på diesel og benzin, sammenholdt med de relativt stabile priser på el, så er elbilen klart den mest økonomiske drivlinie, hele 75 øre billigere end den gennemsnitlige benzinbil, hvis man køber en bil til 300.000 kr. 
Bemærk desuden, at antallet af plug-in hybrider er faldet med ti procent i de seneste tre uger. Det skyldes dels et højt salg, men samtidig også et lavt antal nyoprettede biler. For elbilerne gælder det, at de fortsat sælges i et højt antal, og at nyoprettelserne fortsat er på et højt niveau.