Ugentlig Markedsrapport 2021 - Uge 9 – det danske bilmarked

10.03.2021

Forhandlerne har for alvor skærpet prisprofilen i uge 9, hvor der blev reguleret et højt antal biler på et højt nominelt niveau. Og det har virket. Omsætningen har været høj i den første uge med genåbning af butikkerne. Interessen var grundlæggende høj med over 730.000 besøgende på Bilbasen i løbet af ugen.

I uge 9 fortsatte prisrettelserne i premiumsegmenterne på tværs af drivlinier. I alt er næsten 94 % af alle premium plug-in hybrider rettet i pris.

Prisudviklingen i de enkelte segmenter tager udgangspunkt i , at indeks 100 er lig med gennemsnittet for Q4 2020.

For biler i prisklassen 300.000 til 500.000 kr er prisindekset nede i 92,3 og for de relevante plug-in hybrider i prisklassen er prisindekset 90,8.

Det generelle prisindeks er i 98. Der blev rettet næsten 2.600 biler ned i pris i sidste uge. Af dem var 402 fra Audi, BMW, Mercedes og Volvo.

Og prisrettelserne har fortsat som i de foregående uger ikke den store effekt på biler over 36 måneder, men der kan fortsat konstateres en begyndende tendens med prisrettelser af de ældre premiumbiler.
 

Markedsinput fra AUTOproff for uge 9 2021:

AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:
Prisindekset er steget i forhold til sidste uge, og ligger på indeks 106. Udbuddet af B2B biler stiger fortsat, og vi er nu tæt på mængden før 2. corona bølge på indeks 98.  Det virker som om, at der er kommet gang i udleveringen igen af nye og brugte biler til forbrugerne.

UDBUD/EFTERSPØRGSEL:
Der er god efterspørgsel efter brugte B2B biler, hvilket selvfølgelig påvirker priserne i markedet. Vi mærker hver uge en stigende interesse for at deltage i vores internationale auktioner med biler fra andre europæiske lande.

GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:
C2B produkterne på de portaler vi leverer til,  samt en væsentlig øget kundeaktivitet hos forhandlerne, har betydet en massiv stigning i antallet af forespurgte garantipriser. Vi er derfor oppe i indeks 115 for den forgangne uge.