Ugentlig Markedsrapport 2021 - Uge 21 – det danske bilmarked

02.06.2021

Udbuddet af brugte biler er nu faldet ni uger i træk, og der er desværre ikke udsigt til ændringer i tendenserne på kort sigt. Derfor er det heller ikke overraskende, at antallet af prisrettelser var på det laveste niveau i foregående uge med godt 1.500 rettelser.

I forhold til efterspørgsel og heraf følgende liggedage, så er der massiv interesse for nyere plug-in hybrider, faktisk så meget af liggedage falder i øjeblikket på de mest efterspurgte. Samtidig er interessen for nyere elbiler stabiliseret, og for nogle modeller ligefrem let aftagende, hvilket også medfører let stigende liggedage for de ellers så populære elbiler.

Det samme er ikke tilfældet for dieselbilerne, de fortsætter med at være søgte og efterspurgte. Det skyldes især, at priserne på nyere benzinbiler er steget mellem syv og 15 procent i løbet af 2021, afhængig af hvilket segment man kigger ind i. Det er ganske enkelt det faldende udbud af benzinbilerne, der ligger til grund for dette, og samtidig er forhandlernes indkøbspriser på et meget højt niveau.

Markedsinput fra AUTOproff for uge 21, 2021:

AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:

Prisindekset lå i sidste uge på indeks på 106, og  udbuddet af B2B biler er igen faldet en smule i forhold til sidste uge til indeks 102.

UDBUD/EFTERSPØRGSEL:
Der er fortsat god efterspørgsel efter brugte B2B biler, hvilket holder prisniveauet i et højere niveau end før COVID. De øvrige europæiske markeder begynder igen langsomt at komme i gang igen. Der er stigende aktivitet i antallet af biler der handles over landegrænserne, hvilket går begge veje - altså både ind og ud af Danmark. 

GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:
Der er fortsat stigende aktivitet i markedet og god kundetrafik, hvilket betyder at vores aktivitet på antallet af garantipriser ligger højt. Vi er derfor oppe i et højt og stabilt indeks 135 for den forgangne uge.


undefined