Ugentlig Markedsrapport 2021 - Uge 1 – det danske bilmarked
13.01.2021Antallet af besøgende på Bilbasen steg til 714.000 i sidste uge. Dermed tiltog interessen markant i niveau efter uge 53, den traditionelle juleuge. Der søges bredt og varieret i forhold til drivlinier, men der er et massivt fokus på el- og plug-in hybrider.
Der er et naturligt fokus på prisjusteringer, efter den gradvise implementering af L129. Vi kan konstatere, at nu begynder bevægelserne i premium-segmentet at tage fart.
Vi opsamler som lovet, data på prisudviklingen i de enkelte segmenter indeks 100 er lig med gennemsnittet for Q4 2020.
For biler i prisklassen 300.000 til 500.000 kr., er prisindekset nede i 98,7 og for de plug-in hybrider i prisklassen er prisindekset 98,3.
Markedskommentar fra AUTOproff for uge 1, 2021
AUTOPROFF B2B PRISINDEKS:
Prisindekset er faldet en smule fra sidste uges indeks 105 til indeks 103, primært med baggrund i at fald på de lidt større fuldafgifts premiumbiler som mærker effekten af offentliggørelsen af de nye priser på flere pluginhybridmodeller.
UDBUD/EFTERSPØRGSEL:
Til trods for nedlukningen af fysiske kundemøder i butikkerne er der forsat et højt aktivitetsniveau. Selvom udbuddet af brugte biler er faldet en smule, så sælges der næsten lige så mange biler som det gennemsnitlige salg i Q4 2020, og der afgives mange bud.
GARANTIPRISER/MARKEDSAKTIVITET:
De danske forhandlere har været utrolig dygtige og hurtige til at omstille sig til at arbejde online med kunderne, vi er nu oppe på indeks 90 i antallet af forespurgte garantipriser, hvilket er utrolig flot, under disse omstændigheder.