Ugentlig Markedsrapport 2020 - Uge 33 – det danske bilmarked

19.08.2020

Der var reelt ikke de store udsving på brugtbilmarkedet i uge 33. Helt overordnet, var nøgletallene stort set på niveau med uge 32. Eneste særlige udvikling var i antallet af prisrettelser, der steg med 25 %, men det var ud fra et rekordlavt niveau, og selvom der blev lavet 2.000 prisrettelser i uge 33, så er det stadig blandt de laveste registrerede antal i 2020.

Udbuddet steg marginalt, og vi ser fortsat faldende antal af MPV’er, SUV’er og mini/mikrobilerne, mens det er udbuddet af mellemklasse og firmabiler, der stiger.