Falske e-mails i omløb
Vi oplever desværre, at flere forhandlere pt. modtager en e-mail, som misbruger BilBasens navn og logo (se billede af mailen herunder).
E-mailen ser ud til at komme fra BilBasen. I mailen bliver man bedt om at bekræfte sin identitet og opdatere sine Bilbasen oplysninger.
Linket i e-mailen fører til et site, som ikke er Bilbasen.dk, men ligner meget. Man bliver her bedt om at taste login-data. Det må du ikke gøre!
Hvad gør du, hvis skaden er sket?
Har du allerede oplyst disse data på den falske hjemmeside, skal du straks ændre din adgangskode på i Bilinfo.net eller kontakte Support.
Vejledning: Sådan skifter du din adgangskode i Bilinfo.net
Hvad er phishing?
Det kaldes phishing, når svindlere forsøger at franarre internetbrugere deres bankoplysninger eller login-data ved at misbruge kendte firmaers logo og design. Denne type svindel cirkulerer desværre mange steder på nettet.
Det sker typisk ved, at man får tilsendt en e-mail, hvor der står, at man skal sende sine oplysninger pr. e-mail eller logge ind på en falsk internetside, der ligner f.eks. Bilinfo.net. Du skal derfor være meget opmærksom på, at der i webadressen skal stå https://www.bilinfo.net.
Har du spørgsmål vedrørende ovenstående eller har du modtaget en af disse mails, er du meget velkommen til at kontakte Support.