Nu kan købere forespørge prøvetur direkte fra DBA Biler

Ny tjeneste på DBA Biler gør det meget nemmere for potentielle kunder at forespørge prøvetur og ønske tilbud om finansiering. 

Bilkøbere forventer i langt højere grad end tidligere mulighed for at interagere direkte med forhandlere – også selvom det er digitalt. Nu tilføjer vi en ny funktion til DBA Biler, der giver købere mulighed for direkte at forespørge en prøvetur og ønske tilbud og finansiering og forsikring. 

Med disse informationer bliver du som forhandler langt bedre klædt på med relevante informationer om potentielle kunder. Testkørsler er en af de mest værdifulde leads, bilforhandlere har, da de ofte er skridtet lige før et tilbud eller en salgsaftale. 

Flere oplysninger til glæde for alle

På DBA Biler sker en stor del af kundehenvendelserne til forhandlere via kontaktformularen på den enkelte bilside. Vi har opdateret kontaktformularen, så det bliver langt nemmere for bilkøberen at afgive brugbare oplysninger, forhandlere kan drage fordel af. 

En kundehenvendelse kan fremover indeholde:

  • Dag og tidspunkt for kundens ønske om en prøvetur
  • Forespørgsel på finansiering
  • Forespørgsel på tilbud om forsikring
  • Information om eventuel byttebil
  • Besked om kunden vil ringes op 

Skræddersyet tilbud om finansiering

En fast del af enhver salgsproces er for mange forhandlere et tilbud om finansiering af den solgte bil. Vi har gjort det nemt for bilkøbere at give information om, hvorvidt finansiering har interesse, så du på forhånd er klædt på med den relevante finansieringsaftale til kunden. 

Bilforsikring er en også vigtig faktor i ethvert salg. Vi har ligeledes inkorporeret mulighed for at forespørge forsikring, så du som forhandler kan forberede tilbud og lukke aftale på forsikring af bilen. Fælles for alle tiltag, vi gennemfører på Bilinfo, er, at forhandleren får mere kvalificerede leads. 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold Læs mere

Luk