Nu bruger mere end 1.000 forhandlere Bilinfo.net

20.11.2017

Opgraderingen af forhandlere til Bilinfo.net har nu rundet nummer 1.000, og det nye Bilinfo bliver brugt med stor glæde i forretningerne.

Jacon Biler A/S blev forhandler nummer 1.000, der er opgraderet fra Bilinfo Classic til Bilinfo.net. Mulighederne i det nye system bliver udnyttet af forhandleren i trekantsområdet, der er vokset markant i antallet af medarbejdere i de senere år.

”Oprettelsen af bilerne sker hurtigt og enkelt, og når dialogen med kunden er i gang, så er det effektivt med registreringen af køresedlen, ligesom vi har nemmere ved opfølgningen over for kunden efterfølgende,” siger medindehaver Thomas Conradsen fra Jacon Biler A/S.

Bilinfo har hidtil opereret med to systemer, det velkendte Bilinfo-program, og gennem de seneste par år har der samtidig været fokus på, at få forhandlerne opgraderet til Bilinfo.net.

”Det er vigtigt med den feedback, som vi modtager fra forhandlere som Thomas Conradsen, for vi udvikler løbende på Bilinfo.net, og målsætningen er, at vi inden for en overskuelig fremtid kun har én platform, der på alle måder matcher forhandlernes og vores samarbejdspartneres behov,” siger Tom Due Andersen, salgsdirektør hos Bilinfo.

Netop kundekontakten, den hurtige enkle oprettelse og administrationen af bilerne er omdrejningspunktet i Bilinfo.net, og det roser Thomas Conradsen fra Jacon Biler A/S.

”Dels kommer vi tættere på kunderne med en professionel service, og dét er helt afgørende i dag. Men vi har også udviklet forretningen markant i de senere år, og i dag er vi fem i salgsafdelingen, og derfor er det godt, at administrationen via Bilinfo.net er blevet nemmere, blandt andet med brugen af digital signatur,” forklarer Thomas Conradsen.

I den kommende tid bliver endnu flere forhandlere opgraderet, så de kan få de samme fordele som Jacon Biler A/S i Fredericia.

 

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold Læs mere

Luk