Massiv kampagne betyder flere købere i forretningen

Bilkøbernes lyst til at se på biler og underskrive slutsedler stiger i takt med, at dagene bliver længere. Det viser både besøgstallene på BilBasen og antallet af solgte biler de seneste år.

Det er især de lidt større biler fra Golf-klassen til og med MPV-modellerne, der har bilkøbernes interesse.
”I de forgående år har vi oplevet hele 15 procent flere besøg fra starten af april og et par måneder frem, og vi forventer en markant stigende interesse for især de brugtbiler, der købes af familier i år,” siger Andrew Whitehair, direktør for BilBasen, Bilinfo og bilsektionen på DBA.

En massiv marketingkampagne på de største websites i Danmark giver i øjeblikket endnu flere fremhævninger af forhandlerbilerne på BilBasen, og kampagnen fortsætter i de kommende måneder.
”Forhandlerne skal virkelig kunne mærke, at de får flere kunder i butikken, når de annoncerer på BilBasen. Derfor har vi sammensat en effektiv markedsføringspakke af deres biler, som når ud til nye kundegrupper, og som skal føre til et øget salg ude i forretningerne,” forklarer Andrew Whitehair.

Samlet forventer BilBasen op mod 700.000 besøg om måneden i de kommende måneder. Heraf stammer ca. halvdelen fra mobiltelefoner og tablets, hvor rigtig mange bruger BilBasens app, der hver måned har over 200.000 aktive brugere. Resten bruger BilBasens mobilsite.

De fem mest søgte segmenter på BilBasen:

  • Firmabilklassen
  • Mellemklassen
  • MPV-klassen
  • Minibil-klassen
  • Mikro-klassen

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold Læs mere

Luk