Flyvende start for det nye Bilinfo

Mere end 300 forhandlere bruger allerede i dag det nye Bilinfo med direkte finansieringsintegration, en helt ny salgshåndtering og mulighed for markedets bedste Lead Management.

Når salgsrådgiver Kristian Steiner fra Holm-Steiner i Haderselv logger på Bilinfo, bruger han den helt nye version. Det samme gør 300 andre forhandlere, der er opgraderet over de seneste par måneder.

”Det er gået nemt og enkelt med at bruge det nye Bilinfo helt fra første login, og jeg oplever, at det er meget nemmere, mere overskueligt og professionelt at bruge. Der har været et par småting i opstartsfasen, men her har den nye hotline og kundeservice fungeret rigtig godt,” siger Kristian Steiner. Han arbejder nu udelukkende i det nye Bilinfo.

En helt ny oplevelse

Det nye Bilinfo er skabt med udgangspunkt i den dagligdag, bilforhandlerne har. Der har været fokus på at skabe et professionelt, enkelt forhandlerværktøj, der samler de behov, sælgerne har, ét sted.

Læs også: Nu kan du bruge Santander i Bilinfo

Derfor bliver finansieringsløsningerne fra eksempelvis Santander og Nordania komplet integreret i det nye Bilinfo, der naturligvis indeholder velkendte funktioner som Billisten, og samtidig er selve sagshåndteringen i forbindelse med et bilsalg gjort enkel og hurtig.

Bil oprettet på under fem minutter

Det nye Bilinfo er webbaseret, og derfor kan forhandleren tilgå det på alle tidspunkter af døgnet fra computeren eller en tablet, og man kan nu oprette en bil på under fem minutter. Det er en klar forbedring i forhold til det gamle Bilinfo.

”I det daglige er det nye Bilinfo langt mere professionel end det gamle. Dét må jeg sige, og vi er meget tilfredse med systemet. Der er faktisk så mange spændende funktioner, som man med fordel kan udnytte,” slutter Kristian Steiner.

Skab den bedste kundekontakt

Et af de nye tiltag i Bilinfo er et banebrydende Lead Management system, der gør bilforhandlerne i stand til at yde en professionel service, og samtidig efterfølgende skabe en tæt dialog med kunderne. Ikke kun i forbindelse med selve salget af bilen, men også i forhold til eftersalg og løbende kontakt.

Vil du høre mere om det nye Bilinfo, så tag kontakt til din konsulent. Vi tillader os også at tage ringe til de forhandlere, der ikke er opgraderet endnu, for at lægge en plan, så de også kan komme i gang med at bruge det nye Bilinfo.

Læs også: Det nye Bilinfo skaber værdi for bilforhandlerne

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold Læs mere

Luk