Fejl i Bilpakkens beregninger: Her er det rigtige skalaknæk

17.11.2017

SKAT har korrigeret en fejl i skalaknækket i forbindelse med de nye afgifter.

Folketinget vedtog i november forslag nr. L4 om ændringen af registreringsafgiften – i folkemunde også kendt som Bilpakken. 

Bilpakken betyder en omlægning af bilafgifterne. Registreringsafgiftens lave sats bliver nedsat, mens grænsen bliver forhøjet for hvornår registreringsafgiftens høje sats skal betales.

Oprindeligt var udmeldingen, at skalaknækket for personbiler lå på 185.000. Dette er imidlertid ikke korrekt. 

Her er de rigtige tal

SKAT har oplyst, at det korrekte skalaknæk sker ved 185.100 kr. Det nye tal er gældende fra den dag, lovforslaget blev fremsat, den 3. oktober 2017. 

Som følge af korrektionen har Bilinfo foretaget den nødvendige tilretning i Bilinfo.net. 

Lovændringerne trådte i kraft den 16. november 2017 med virkning tilbage fra den dag, lovforslaget blev fremsat; den 3. oktober 2017. Det betyder også, at sager lavet fra den dag og frem til korrektionen skal genberegnes. 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold Læs mere

Luk