Fælles om det nye Bilinfo: Fremover tester vi nye funktioner sammen

Det nye Bilinfo er til for forhandlerne. For at vi kan levere den bedst mulige service, er der behov for jeres input. En af de nye metoder vi benytter os af er undersøgelser af indholdet på Bilinfo.net. Her kommer vi fremover til at præsentere ideer for brugerne af Bilinfo og spørger jer, hvorvidt de bringer jeres virksomhed værdi.

Giv din mening til kende

Det er igennem tests, at vi fortsat kan optimere det nye Bilinfo. Vi er bevidste om, at behovene for vores brugere løbende kan ændre sig. Og ved at spørge dem til råds og teste nye funktioner, er vi hele tiden på forkant. Det betyder også, at forhandlernes behov forhåbentlig hele tiden er dækket ind i det nye Bilinfo. Senest har vi adspurgt forhandlerne på Bilinfo.net, om det giver mening at have adgang til en graf, der viser prisudviklingen på den enkelte bil, samt en aktuel udsalgspris i forhold til indkøbsprisen. Vi kalder funktionen for Prishistorik.

Vi lytter til forhandlerne

Undervejs svarede 302 forhandlere på undersøgelsen. 479 klikkede sig ind på undersøgelsen, og derfor står vi tilbage med en ganske høj deltagelse på 63%. Af dem mente 79% procent, at en sådan funktion på Bilinfo.net vil have enten værdi eller høj værdi for deres virksomhed. På baggrund af den overvejende positive feedback, er vi nu i gang med at udvikle funktionen med Prishistorik som en del af det nye Bilinfo.  

Sammen om det nye Bilinfo

Fremadrettet vil vi fortsætte med at implementere funktioner på det nye Bilinfo via undersøgelser. På den måde kan vi skræddersy vores service, så den passer til flest mulige forhandlere landet over. Derfor opfordrer vi til, at brugere af Bilinfo.net også i fremtiden giver deres mening til kende, så vi sammen kan forme den bedst mulige platform for bilforhandlere.

 

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold Læs mere

Luk