Den Digitale Forhandler 2016

Nu er der ikke længe til, at Den Digitale Forhandler 2016 løber af stablen i DR Koncerthusets fantastiske rammer. Vi bygger videre på sidste års succes og garanterer endnu en udbytterig dag i udviklingens tegn. Igen i år har vi sammensat et stærkt program med dygtige foredragsholdere og spændende emner, og netop derfor er Den Digitale Forhandler 2016 en oplagt mulighed for at få et unikt indblik i fremtidens bilbranche.

Sammen udvikler vi bilbranchen

Det overordnede formål med dagen er, at vi alle går klogere hjem og bedre rustet til at håndtere morgensdagens digitale udfordringer og muligheder som forhandler. Det sørger et væld af dygtige foredragsholdere for, der anført af årets vært, selvstændig kommunikationsrådgiver Mette Walsted Vestergaard, belyser de ting, der rører sig indenfor den digitale verden. Årets program består af eksperter indenfor kommunikation, trends og marketing, der vil forsyne dig med uvurderlig viden og klæde dig endnu bedre på til at agere i fremtidens digitaliserede hverdag. Vi er sikre på, at Den Digitale Forhandler 2016 kan være med til at skabe vækst og udvikling i din virksomhed og på tværs af branchen.

Godt gearet til fremtiden

Undervejs berører vi de mange interessante muligheder og udfordringer i en digital verden, der er under konstant forandring. Der vil blandt andet være fokus på den digitale forbruger, som branchen i stigende grad skal forholde sig til. Du kan også blive klogere på, hvordan du omsætter din viden til mere salg. Kort sagt: det er her grundstenene for fremtidens forhandlere lægges, og du har muligheden for at komme et skridt foran. Efterfølgende vil der være rig mulighed for at snakke dagens input igennem og networke med både gode kollegaer og foredragsholderne.

Den Digitale Forhandler 2016 foregår 1. november og billetprisen er i år 995 kr. Du kan læse meget mere om arrangementet og se al praktisk information på www.dendigitaleforhandler.dk. Vi glæder os til at se dig og sammen fremtidssikre bilbranchen.

Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling og optimering af indhold Læs mere

Luk